23 dec

Episode 23

Og det skete i de dage, at der udgik en invitation til et pressemøde fra ”Magnus” og ”Søren” og nogle andre. Og alle ”danskere” drog hen foran fjernsynet for at se og høre, hvad de to betydningsfulde ”danskere” havde at sige.

”Frygt ikke,” sagde de. ”Se, vi forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. Der kommer snart en vaccine!”

Og med ét tændtes et lille lys i det mørke, som havde lagt sig over ”Danmark”. Der var ganske vist tale om et meget lille lys, men trods alt et lys.

Menneskene – ikke bare ”danskerne”, for de havde nemlig, cirka tre år forinden denne krise begyndte, solgt deres vaccinefabrik til en suspekt mand for en slik (men det er en helt anden historie, og det har vi slet ikke tid til nu så tæt på jul), men mange af de andre mennesker, som boede rundt omkring ”Danmark” – havde sammen (og uden nissernes hjælp) arbejdet på at løse krisen, og nu så det sørme ud til, at de løsninger, som man var kommet frem til, også på et tidspunkt ville blive ”danskerne” til gavn.

Krisen var endnu langt fra overstået, og det kunne stadig nå at gå helt galt, hvis ikke man fortsatte med at gøre sin pligt og udvise dette samfundssind (som for øvrigt blev kåret til årets ord – forhåbentlig fordi ”danskerne” syntes, at netop dét var værd at have med sig ind i fremtiden).

Men ikke desto mindre havde man nu et lille håb om, at verden ville blive normal igen. At verden kunne blive et bedre sted. At der er håb selv for mennesker.

Følg med i morgen, hvor vi finder ud af, om vi når den sene juleaftensgudstjeneste (og hvor den eventuelle (!) underliggende politiske agenda i denne julekalender forhåbentlig står tindrende klar).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *