24 dec

Episode 24

Mange år efter at krisen var overstået, sad en gruppe ”danskere” og kiggede tilbage på den tid, som på mange måder endte med at forme resten af deres liv.

Der var ikke nogen af dem, som var i tvivl om, at ”Mette” og ”Søren” og alle de andre, som havde haft et stort ansvar, indimellem havde begået fejl. Nogle af fejlene havde endda været store og omkostningsfulde.

De største fejl havde også haft store konsekvenser for dem, der havde begået dem. Det var alle ”danskere” godt tilfredse med. Ikke fordi de var hævngerrige, men fordi det var helt i overensstemmelse med spillereglerne for et demokrati.

De fleste ”danskere” var også (i hvert fald når de lige tog de fornuftige briller på) klar over, at fejlene ikke nødvendigvis og pr. definition kunne være undgået, hvis det havde været en anden end ”Mette”, der havde været ”Danmarks” leder.

Fejlene skyldtes nemlig ikke først og fremmest, at ”Mette” var ”Mette”, men snarere at ”Mette” var et menneske. Og alt andet lige, så var alle de andre lederkandidater også mennesker (det vælger vi i hvert fald at tro på; som nævnt virker det langt ude, hvis de skulle være krybdyr).

Denne gruppe af ”danskere”, der sad og så tilbage på deres liv, kunne også hurtigt blive enige om, at det var godt, at de havde udvist dette ”samfundssind”, som de indtil den dag, krisen startede, ikke havde vidst, hvad var.

De var glade for, at de havde lyttet til dem, der vidste noget, og ikke opfundet deres egen virkelighed, hvor man bare gjorde, som man selv havde lyst til, og ikke troede på det, som kloge mennesker sagde om for eksempel virus-spredning, selv ikke hvis disse kloge mennesker havde læst ALT, hvad der nogensinde var blevet skrevet om virus-spredning.

Disse ”danskere” var glade, for de havde nemlig set i andre lande, hvor galt det kunne gå.

De havde set, at alternativet til samfundssind, pligt og ansvar var anarki. Og dér, hvor et anarki kommer ind, er der ikke plads til menneskelighed, anstændighed, værdighed og fællesskab. Og det er trods alt fire gode ting, som det ALDRIG kan betale sig at opgive.

Her slutter vores fortælling. Jeg håber, at du når den sene juleaftensgudstjeneste, og hvis ikke, at du så ser den på livestream. Dér kan du i hvert fald også høre om et lys i mørket og et stort håb for mennesker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *